Administrativ assistent med overblik
FREJA Denmark
Job Details
Start Date
Immediately
Position Type
Administration
Location
Denmark

Job Description
Er overblik og struktur dine kernekompetencer? Og sætter du en ære i at optimere processer og fokusere på detaljen? Så er du muligvis vores kommende kollega til FREJAs afdeling i Stilling.
FREJA Transport & Logistics A/S er en virksomhed i konstant udvikling baseret på kvalitet, service og engagerede medarbejdere. Vi søger lige nu vores kommende Administrative assistent til vores trafik med fokus på Tyskland, Italien, Østrig og Schweiz.
Du kommer til at indgå i et team på 20 glade kolleger der består af erfarne såvel som unge medarbejdere, der hver dag samarbejder omkring at få vores trafik til at køre bedst muligt og sikre den gode kundeservice over for vores kunder. Vores team er kendetegnet ved, at vi løfter i flok og gerne går det ekstra skridt, både for hinanden, men også for vores kunder.
Din kommende hverdag
Selvom dagene ikke er ens, vil administrative opgaver og processer være en fast del af dine primære arbejdsopgaver. Dit job vil i høj grad bestå i, at hjælpe dine kollegaer og bidrage til, at deres hverdag fungerer så optimalt som muligt.
Dine arbejdsopgaver består primært i afregnings øjemed, herunder daglig fakturering af kunder og partnere og vedligeholdelse af tilbud. Du vil også sørge for daglig kontrol og håndtering af online multiarkiv, håndtering af specialkunder samt vedligehold af vognmandsaftaler og olietillæg. Du kan derfor forvente daglig dialog med diverse kunder og kolleger.
Du skal kunne se dig selv i en rolle, hvor detaljegrad og ordentlighed er centrale og dit servicegen er i top.
Vores kommende kollega
Vi forestiller os, at du kommer fra en lignende stilling. Herudover forventer vi, at du er god til at formulere dig i både skrift og tale på dansk og engelsk, samt at du er en habil bruger af IT.
Derudover ser vi også gerne, at du:
- Har erfaring med afregning og vedligeholdelse af tilbud
- Kan trives i et travlt miljø, hvor service og kvalitet præger hverdagen
- Er selvstartende samt kan arbejde struktureret og selvstændigt
- Er en teamplayer, som spiller dine kollegaer gode i hverdagen
- Har et naturligt servicegen, da dine kunder er dine nærmeste kollegaer
- Har kendskab til transport branchen. Dette er en fordel, men ikke et krav
Vi kan tilbyde:
- Arbejdstid 25-37 timer efter nærmere aftale
- Løn efter kvalifikationer
- En stilling, hvor ingen dage er ens, og med mulighed for udvikling
- Et uformelt arbejdsmiljø
- Sundhedsforsikring
- Frokostordning
Tiltrædelse:
Snarest muligt – vi behandler løbende indkommende ansøgninger
Har du mod på nye og spændende udfordringer, så glæder vi os til at modtage din ansøgning og CV