News and Press Releases

Unit IT lander tilfredsstillende årsresultat og fortsætter investeringsstrategi

June 17, 2022

Media enquires

Group Communications

Phone: +45 7879 8228

press@ustc.dk

 

Terms of use for images

Please note that USTC Group owned images may only be used in editorial publications.

Unit IT kommer styrket ud af et år, der har været kendetegnet af opkøb i Østdanmark og tilvækst med mere end 75 nye medarbejdere fordelt på de seks lokationer. Omsætningen runder for første gang i virksomhedens historie 200 millioner. 

 

Unit IT lander et tilfredsstillende resultat for regnskabsåret 2021/22. Virksomheden, der er en del af United Shipping & Trading Company (USTC), ejet og drevet af familien Østergaard, kan præsentere et årsregnskab med en samlet omsætning på 202 millioner kroner, hvilket er en stigning på 26 procent sammenlignet med året før. 

 

Resultatet før skat lander på 21,9 mio. DKK. Hos Unit IT er man tilfredse med resultatet, der er bedre end forventet efter et år præget af vækst gennem opkøb og udvidelse med nye forretningsområder.

 

Som et vellykket skridt i Unit IT’s udvikling, blev Ballerupvirksomheden solvo it opkøbt i december 2021. Købet var et led i en strategisk investering for at styrke Unit IT’s markedsposition i Østdanmark samt tilføre nye specialistkompetencer inden for cloud og Microsoft-teknologier. 

 

”Det er første gang i Unit ITs historie, at vi krydser 200 millioner i samlet omsætning. En del af væksten hænger naturligvis sammen med vores køb af solvo it, men det ændrer ikke ved, at vi samtidig har oplevet en organisk vækst i et år, der ellers netop har været kendetegnet ved opkøbet. En stigning på mere end 25% kan vi være meget tilfredse med”, siger Mark Frihagen, CEO Unit IT.  

 

Også i det kommende år fortsætter Unit IT sit fokus på at blive nationalt dækkende med et relevant katalog af ydelser og specialistviden. 

 

Loyale kunder og medarbejdere er fundamentet for vækst 

I det forgangne regnskabsår har Unit IT budt 50 nye kolleger og 25 konsulenter velkommen, hvorved virksomheden har styrket sine specialistkompetencer indenfor blandt andet cloud, cyber security, dataplatforme og business intelligence. Unit IT er således i stand til at kunne tilbyde sine kunder en unik kombination af bredde og dybde i IT-drift og specialistviden. En kombination, der resulterer i bredere samarbejde med kunderne og samtidig tiltrækker nye kunder, som netop søger en IT-partner, der vægter nærvær og de menneskelige relationer højt. 

 

Sideløbende har virksomheden investeret massivt i den tekniske platform og datacentre i Middelfart:  

 

”En klar forudsætning for vores fortsatte organiske vækst i den nye strategiperiode er, at vi fortsat investerer massivt. Her tænker jeg både på uddannelse og opkvalificering af menneskelige kompetencer og investering i vores platforme, som sikrer os det bredest mulige fundament. Vores investeringslyst skaber den helt rette forretningsværdi men stadig med solidt fokus på at levere nærvær og bibeholde agiliteten”, siger Mark Frihagen, CEO Unit IT. 

Ændringer i bestyrelsen 

Det nye regnskabsår byder på ændringer i Unit ITs bestyrelse. Ind i bestyrelsen træder den tunge IT-profil Charlotte Adelgaard, Chief Revenue Officer (CRO) i SuperOffice, der med sine mange års erfaring fra IT-branchen, bl.a. som SVP fra SAP og Cisco, vil tilføre en stærk viden inden for både Cloud computing, SaaS og GTM. Herudover styrkes bestyrelsen med Claus Jul Christiansen, der udover sit virke som professionelt bestyrelsesmedlem også bringer 26 års erfaring fra Microsoft, hvor han gennem flere direktørposter har oparbejdet en stærk og relevant viden inden for områder som digitalisering, kulturtransformation, salg og IT-ecosystemer. 

 

Ian Holmgaard har valgt at træde ud af bestyrelsen for at have tid til sin nye rolle som CEO i Esoft. Nina Østergaard Borris tiltræder som ny formand. Her vil hun som CEO og medejer af Unit ITs moderselskab United Shipping & Trading Company (USTC) repræsentere ejerskabet af Unit IT, hvorfor Torben Østergaard-Nielsen, medejer af USTC, forlader bestyrelsen. Nina Østergaard Borris overtager formandsposten fra Michael Bjerregaard Vecht, som efter eget valg træder ud af bestyrelsen.  

 

Unit IT’s bestyrelse består således fremadrettet af Nina Østergaard Borris som formand, Enrico Augustinus, Pernille Geneser, Charlotte Adelgaard og Claus Jul Christiansen. 

 


For mere information kontakt gerne: 

 

Mikkel Wenzel Andreasen 

Communications Officer 

press@ustc.dk / +45 2679 9163 

 

 

Media enquires

Group Communications

Phone: +45 7879 8228

press@ustc.dk

 

Terms of use for images

Please note that USTC Group owned images may only be used in editorial publications.

Unit IT - del af familieejet koncern 

 

Unit IT har i dag 6 lokationer med hovedkontor i Middelfart. Unit IT har brede kompetencer som infrastrukturpartner på tværs af private og public cloud-løsninger med specialistviden indenfor områderne Cloud, Business Intelligence, Data Platform og Cyber Security. Virksomhedens robuste familieejerskab sikrer vished, kontinuitet og stabilitet, mens tæt samarbejde med internationale søsterselskaber fastholder Unit IT i industriens front. 

 

Unit IT er en del af den danske, familieejede koncern United Shipping & Trading Company (USTC). USTC har en portefølje af aktiviteter, der inkluderer olie & energi, shipping & logistik, tankskibsrederi, risk management, bilaktiviteter og IT – og er repræsenteret i 38 lande med flere end 4.000 ansatte.