AI & Automation specialist med analytisk mindset
FREJA Denmark
Job Details
Start Date
Immediately
Position Type
Data, Analytics & Insights
Location
Denmark

Job Description
Lyder det som dig? Hos SDK FREJA søger vi lige nu en AI & Automation specialist med fokus på automatisering og digitalisering. Vi går hver dag på arbejde for at løse forretningskritiske opgaver og for at hjælpe forretningen med at optimere og gøre tingene smartere. Er det arbejdsopgaver, du har erfaring med? Så læs med her!
SDK FREJA er en fuldservicevirksomhed inden for shipping og logistik. Vi tilbyder en bred vifte af tjenester, herunder fragtstyring for vej, luft og sø, projektfragt, kontraktlogistik, havnetjenester, skibsmægling, toldbehandling, chartret fragt samt services til både linje- og krydstogtskibe. Derudover specialiserer vi os i logistikløsninger inden for sundhed, lagerstyring og køleløsninger. Vi er en forretning i vækst med ambitiøse strategiske mål. Og det er den forretning, du skal være med til at optimere og automatisere.
Din kommende hverdag hos SDK FREJA
Hos os får du mulighed for at arbejde praktisk med moderne AI- og automatiseringsteknologier i løsninger, der anvendes i forretningen, og du er med til at definere den digitale retning i SDK FREJA. Du udfordrer og gentænker eksisterende processer og omsætter mulighederne i AI og automatisering til smartere arbejdsgange og konkrete løsninger, der frigør tid og skaber reel værdi for forretningen. Din hverdag vil med andre ord handle om at drive forretningen fremad gennem AI og automatisering.
Du afdækker behov sammen med interessenter i hele organisationen og rådgiver om den bedste løsning. Du får stor indflydelse på både projekterne og de løsninger, vi skaber. I mange projekter driver du hele forløbet fra den indledende dialog og behovsafdækning til udvikling, implementering og forankring. I andre projekter indgår du som specialist i en større projektgruppe. Du vil også blive mødt af en hverdag, hvor prioriteter hurtigt kan ændre sig, og du skal derfor kunne se dig selv i en omskiftelig hverdag. Til gengæld bliver du mødt af en organisation, som stoler på din viden, og som lytter til dine forslag.
Du kan derfor forvente arbejdsopgaver inden for:
- Afdække og omsætte forretningsbehov til digitale løsninger
- Udvikle og teste AI-agenter og -assistenter, workflows, integrationer og automatiseringsløsninger
- Bygge integrationer og løsninger i relevante AI-, cloud- og automatiseringsplatforme
- Rådgive kollegaer om brug af AI og digitale værktøjer
- Følge løsninger fra idé til implementering og forankring
- Prioritere opgaver ud fra forretningsværdi og brugerbehov
Dit kommende team
Vi er et lille, dedikeret team på fem personer. Tre personer sidder i Stilling, én person i Taastrup og én person i Stettin, Polen. Vores hverdag består af at hjælpe forretningen med at optimere processer og skabe værdi for organisationen. Vi er organisatorisk placeret under koncernledelsen med reference til Group CFO, og arbejder på tværs af hele koncernen med kolleger fra forskellige selskaber, lande, forretningsområder og centrale funktioner som Finans og IT. Du får derfor en bred kontaktflade og indsigt i mange forskellige dele af forretningen.
Vi tror på, at vi løfter bedst i flok og ved at spille hinanden gode. Derfor leder vi efter en kollega, der trives med nørderi og vidensdeling inden for sit felt. Hvis du skal forstå vores hverdag lidt bedre, så kan vi fortælle, at vi vælger teknologi ud fra problemstillingen. Vores værktøjskasse er derfor bred og vi er åbne for at finde nye relevante teknologier dertil. I værktøjskassen finder du:
- Diver fra Dimensional Insight
- Stack AI
- Microsoft Azure
- ChatGPT
- Claude
- Power Automate
- Python
- Power BI
Du behøver ikke kende disse systemer i forvejen, men du skal have erfaring med lignende platforme og løsninger.
Hvem forestiller vi os, du er?
Der er mange veje til rollen, og vi ser gerne, at du kommer med en kandidatuddannelse inden for f.eks. Økonomi, Data science, AI, BI, IT eller lignende. Det vigtigste er, at du har en solid forretningsforståelse, et analytisk mindset og erfaring med AI.
Du trives med, at dine “kunder” er dine kollegaer, og du motiveres af at følge processer fra idé til implementeret løsning. Vi ser også gerne, at du er:
- Ansvarlig og selvstændig
- Resultatorienteret og nysgerrig
- God til at kommunikere på alle niveauer
- Struktureret og i stand til at bevare overblikket
Hvad tilbyder vi
Vi tilbyder en stilling i et fagligt stærkt team i en organisation med vækst og muligheder. Da forretningen er vores kunder, og vi befinder os på flere lokationer, vil du kunne forvente let rejseaktivitet i forbindelse med dit arbejde. Vi tilbyder fleksibilitet samt pensions- og kantineordning og en aktiv personaleforening.
Lyder det som noget for dig?
Eller har du spørgsmål til stillingen, så kontakt gerne Head of AI, BI & Automation Alexander Skaarup Kristensen på telefon 31 35 31 34.
Arbejdspladsens adresse er Litauen Allé 6, 2630 Taastrup