Skip to main content

Claims & Insurance Manager – med ansvar for transport og logistik

FREJA Denmark

Job Details

Start Date

Immediately

Position Type

Management

Location

Denmark

Job Description

Claims & Insurance Manager – med ansvar for transport og logistik

Vil du have ansvaret for claims og insurance i en kompleks logistik forretning? Og trives du i rollen som den, der skaber struktur, overblik og beslutningskraft, når hændelser opstår i operationelle miljøer?

I stillingen som Claims & Insurance Manager får du en central rolle, hvor du bliver det faglige omdrejningspunkt for skader, forsikring og risikostyring inden for primært vejgodstransport, suppleret af sø- og luftfragt samt terminaldrift.

Rollen kan placeres i enten Stilling ved Skanderborg eller i Høje Taastrup, og dækker vores danske selskaber, med faglig sparring og videndeling på tværs af øvrige FREJA-lande.


Fra skade til løsning: du skaber overblik, fremdrift og governance
Du har end-to-end ansvar for claims- og insurance området og sikrer, at skader håndteres professionelt, ensartet og effektivt. Samtidig arbejder du målrettet med risikostyring, forsikringsdækninger, processer og governance i tæt samarbejde med drift og ledelse. Rollen har stor kontaktflade internt og eksternt og kræver både overblik og hands-on eksekvering – herunder dialog med forsikringsselskaber, mæglere og advokater i komplekse sager.


Dine hovedopgaver

  • Overordnet ansvar for claims og insurance inden for primært vejgodstransport, men også sø, luft, og terminaldrift
  • Håndtering og koordinering af komplekse sagsforløb, så de sker på professionel, struktureret og effektiv vis, så vi sikrer dokumentation, opfølgning, regres, årsagsanalyse og forebyggende tiltag.
  • Forhandle, tegne og forny af relevante forsikringer samt sikre sammenhæng, kvalitet og compliance i policer og dækninger
  • Rådgivning af drift, ledelse og kommercielle funktioner om ansvar, dækninger, risici og erstatningsmuligheder
  • Udvikling og implementering af governance, processer og standarder
  • Ledelse og faglig udvikling af et mindre specialistteam samt videndeling og opkvalificering af organisationen
  • Rapportering, skadesstatistik, hensættelser og ledelsesoverblik
  • Faglig sparring og videndeling på tværs af øvrige FREJA-lande ved behov
  • Planlægning og gennemførelse af interne undervisnings- og videndelingsforløb inden for transportjura, ansvar og skadeshåndtering


Du leder og løfter: et specialistteam med høj faglighed

Du får ansvar for et mindre specialistteam inden for skadesbehandling og forsikring. Dit fokus er både at sikre den daglige drift og udvikling af kompetencer, standarder og struktur på tværs.

Ydermere varetager du:

  • Faglig ledelse, prioritering og coaching af teamet
  • Understøtte decentrale skadesbehandler – særligt i trafikkerne
  • Sikring af ensartet kvalitet, dokumentation og fremdrift i sager


Din profil rummer betydelig erfaring i krydsfeltet mellem drift, jura, og logistik

Du har solid erfaring med claims og Insurance i en transport- og logistikkontekst og motiveres af at arbejde i et miljø, hvor operationel virkelighed, kontrakter og risikostyring mødes.

Vi forestiller os, at du:

  • Har indgående forståelse for juridiske forhold og ansvar i transport- og logistikkæden, herunder NSAB 2015, CMR, Haag-Visby-reglerne, IATA og SAF
  • Har indgående erfaring med komplekse skadesforløb, regres og forhandlinger med forsikringsselskaber, -mæglere, kunder og samarbejde med advokater i principielle og komplekse sager
  • Solid proces- og governance forståelse samt evnen til at sikre sammenhæng, kvalitet og overholdelse af regler
  • Er vant til at arbejde med mange stakeholders på tværs af funktioner – primært nationalt
  • Har kommerciel forståelse og blik for den forretningsmæssige impact


Din gennemslagskraft: du skaber ro, retning og resultater på tværs

Du trives i et komplekst miljø med mange interessenter, hvor klare beslutninger og effektiv koordinering er afgørende. Med en struktureret tilgang skaber du overblik i komplekse skadesforløb og sikrer fremdrift fra drift til stabsfunktioner. Du etablerer tillidsfulde relationer, kommunikerer klart og samler parterne omkring en fælles løsning, hvor du samtidig løfter niveauet ved at omsætte erfaring til standarder, der kan bruges i hele organisationen.

Derudover er du:

  • Analytisk og processtærk – du arbejder datadrevet og systematisk med kvalitet i sager og arbejdsgange
  • Effektiv kommunikator – formår at gøre faglige og juridiske problemstillinger letforståelige og handlingsrettede
  • Velstruktureret og handlingsorienteret til at afveje drift, risiko og kommercielle prioriteter for at balancere drift, risiko og kommercielle hensyn


Bliv en del af FREJA Transport og Logistics A/S.

Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt, så hvis du ser dig selv trives med ovennævnte opgaver, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt.

Vi vil gennemgå ansøgninger og CV'er løbende og forbeholder os retten til at fjerne annoncen, når vi har fundet den rette kandidat.

Skulle du have spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe til Talent Acquisition Specialist Kristian Ballegaard på +45 29 86 96 99.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.


Bliv en del af SDK FREJA Gruppen
SDK FREJA Gruppen er en dynamisk virksomhed i vækst. Vi faciliterer samtlige aktiviteter indenfor transport, logistik, shipping, chartering og services til cruiseindustrien i Nordeuropa.

Med rødder i det maritime Danmark kan vores historie dateres tilbage til 1876 til en lille lokal skibsmæglervirksomhed i Fredericia, der med tiden udviklede sig til at blive en væsentlig aktør inden for shipping og logistik.

I næste regnskabsår forventer vi en omsætning på mere end 6,5 mia. Derudover er vi med over 1400 medarbejdere en betydningsfuld forretningspartner. Vi har fokus på at give én indgang til en ensartet og effektiv løsning indenfor de forretningsområder, vores services dækker over. 

SDK FREJA Gruppen er en del af den familieejede koncern, United Shipping & Trading Company (USTC). USTC er repræsenteret i mere end 35 lande via koncernens aktiviteter inden for olie & energi, shipping & logistik, rederi, bil leasing, biobrændsel, risk management og IT.

USTC blev grundlagt i Fredericia i 1876. I dag består den familieejede koncern af velkendte virksomheder som Bunker Holding, SDK FREJA, Uni-Tankers, CM Biomass, Global Risk Management, Selected Car Group og Unit IT og har på verdensplan mere end 150 kontorer og mere end 4,300 medarbejdere.

USTC, der siden 1981 har haft hovedkontor i Middelfart, har en egenkapital på mere end 4 mia. kr. og omsatte i seneste regnskabsår for 100 mia. kr.