Commercial Sales Manager / Trader – CM Biomass København
CM Biomass
Job Details
Start Date
Immediately
Position Type
Sales
Location
Denmark

Job Description
Er du vores nye kommercielle kollega til det danske marked?
Er du sulten efter resultater, ydmyg nok til at lære af andre og skarp nok til at se mulighederne, før de banker på? Så er det dig, vi leder efter.
Vi er verdens største uafhængige trader af biomasse og markedsleder i Danmark. Med lager- og pakkefaciliteter flere steder i landet er vi altid tæt på vores kunder.
Du bliver en del af vores danske team med en central rolle i at styrke kunderelationerne, udvikle nye forretningsmuligheder og udbygge vores position i markedet. Kort sagt: hos os får du indflydelse fra første dag.
Om os og det danske team
Vores danske forretning dækker hele værdikæden – fra indkøb af topkvalitets træpiller og import med skib til levering hos kunder i både bulk og sække.
Teamet har et solidt kendskab til det danske marked, og du samarbejder dagligt med kolleger i Sverige, Baltikum og vores internationale trading-team. Vi løfter i flok, deler viden og bakker hinanden op, når det går stærkt. Du får frihed til selv at udvikle din kundebase, træffe kommercielle beslutninger og sætte dit aftryk på vores fortsatte vækst.
Salg og trading af biomasse bliver dit primære fokus – men vores internationale Agri-forretning vokser stødt, og det åbner for spændende samarbejder med vores dedikerede Agri-tradingteam.
Dine ansvarsområder
- Drive og udvikle en kundeportefølje med appetit på vækst
- Opbygge langsigtede relationer i både bulk- og sækkesegmentet, bygget på tillid og oprigtig interesse for kundens forretning
- Spotte og forfølge nye kommercielle muligheder – især inden for fjernvarme
- Forhandle kontrakter med købmandskab og lande aftaler, der tjener penge
- Holde tæt øje med markedet: priser, regulering og krav til bæredygtighed
- Samarbejde tæt med vores execution-, sustainability- og fragtteams, så kunderne får leveret til tiden
- Repræsentere CM Biomass ved kundemøder, branchearrangementer og ude i markedet
Hvem er du?
Du har erfaring fra biomasse-, energi- eller commoditysektoren og kender det danske marked ud og ind. Du ved, hvem de vigtige spillere er, forstår, hvad der driver markedet, og du elsker at opbygge relationer, der holder år efter år.
Du har allerede vist, at du kan skabe kommercielle resultater og opbygge tillid hos kunderne. Du er proaktiv, kommercielt skarp og nysgerrig af natur, tænker analytisk og bevarer overblikket – også når markedet buldrer derudad.
Lige så vigtigt: du forstår balancen mellem at forsvare det, vi har opbygget, og gribe nye muligheder. Du ved, hvornår du skal holde stand, hvornår du skal udfordre konkurrenterne, og hvornår du skal sætte farten op.
Du taler flydende dansk og professionelt engelsk. Har du desuden erfaring med Agri-produkter, er det et stort plus – men bestemt ikke et krav.
Det får du hos os
Det her er ikke en rolle, hvor du forvalter en portefølje. Det er en rolle, hvor du bygger den – og hvor du kan se dit fingeraftryk på markedet, hos kunderne og i de resultater, du selv skaber.
- En plads ved bordet hos verdens største uafhængige trader af biomasse
- En markedsledende position med en solid kundebase og masser af plads til at vokse
- Reelt ansvar og en kultur, hvor gode idéer bliver til handling – hurtigt
- Opbakning og sparring fra erfarne kolleger i en international organisation, der har hinandens ryg
- En uformel, ambitiøs og menneskelig kultur med plads til humor
- Faglig udvikling, blandt andet mulighed for GAFTA-certificering
- Konkurrencedygtig løn, bonus og gode personalefordele
Praktiske oplysninger
Du kommer til at bruge en god del af din tid ude hos kunderne i hele landet – for de bedste relationer bygges ansigt til ansigt. Kørekort er derfor et krav.
Er du klar til at være med til at forme fremtiden for Danmarks markedsleder inden for træpiller? Så vil vi meget gerne høre fra dig!
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du skrive til Senior Trader Jesper Lindskog på [email protected].
OBS: Ansøgninger og CV'er modtages KUN via linket.
Emails indeholdende dokumenter slettes automatisk (Jvf. GDPR)
Note: Applications and CV's are ONLY receivable via the link.
E-mails containing documents are automatically deleted. (Cf. GDPR)
Om CM Biomass
CM Biomass er verdens største uafhængige handler af træpiller og blandt de fem største producenter globalt. Vi tæller mere end 210 dedikerede specialister i 13 lande, samarbejder med kunder i en bred vifte af segmenter, handler over 3,1 millioner tons om året – og har en klar mission: at gøre el- og varmeproduktion grønnere.
CM Biomass er en del af det danske, familieejede USTC (United Shipping & Trading Company), som er repræsenteret i 41 lande med 139 kontorer og mere end 4.000 medarbejdere. USTC's portefølje spænder bredt – fra olie og energi til shipping, dør-til-dør-logistik, risikostyring, bilaktiviteter, IT og grøn energi.
Hos CM Biomass tror vi på, at forskellighed giver bedre beslutninger og en stærkere virksomhed. Så søg endelig – uanset baggrund, nationalitet, køn eller alder, og selv hvis du ikke rammer hvert eneste punkt på listen. Vi vægter potentiale og attitude mindst lige så højt som erfaring.
www.cmbiomass.com | København, Danmark