Skip to main content

Job Details

Start Date

Immediately

Position Type

IT

Location

Denmark

Job Description

Datacenter Manager

Unit IT søger en erfaren Datacenter Manager, der får det overordnede ansvar for drift, kapacitet og udvikling af vores datacenterplatform på tværs af Danmark og Norge. Du får en central rolle med ansvar for at sikre høj kvalitet, stabil drift og den nødvendige kapacitet til understøttelse af virksomhedens fortsatte vækst.

Med reference til Director of Infrastructure Innovation får du det samlede ansvar for Unit IT's datacenterfaciliteter i Glostrup, Ballerup, Taastrup, Stilling, Middelfart og Oslo. Du bliver bindeled mellem teknikere, ledelse, leverandører og øvrige interessenter og får en vigtig rolle i at sikre, at vores datacenterinfrastruktur fortsat lever op til de høje krav, som kunder og forretning stiller til sikkerhed, stabilitet og tilgængelighed.


Sæt retningen for vores datacenterområde
Som Datacenter Manager får du ansvaret for at sikre en velfungerende og professionel drift af Unit IT’s datacenterplatform. Rollen kræver, at du balancerer den daglige drift med løbende udvikling af processer, standarder og kapacitet, samtidig med at du sikrer høj kvalitet i installationer, dokumentation og vedligeholdelse.

Du får en central rolle i at planlægge fremtidige kapacitetsbehov og sikre, at vores datacentre understøtter virksomhedens fortsatte vækst. Samtidig forventes du at styrke samarbejdet med eksterne datacenterleverandører og relevante interessenter for at sikre en effektiv og sammenhængende opgaveløsning på tværs af lokationer.


Dine ansvarsområder vil mere specifikt omfatte:

  • sikre stabil drift, høj oppetid og kvalitet på tværs af vores datacenterfaciliteter
  • planlægge og følge op på kapacitet inden for strøm, køling, rackplads og fysisk infrastruktur
  • sikre korrekt installation, dokumentation og vedligeholdelse af datacenterinfrastruktur
  • administrere og videreudvikle processer, standarder og kvalitetskontrol
  • koordinere eksterne leverandører, teknikere samt service- og vedligeholdelsesaftaler
  • bidrage til datacenterudvidelser, modernisering, automatisering og beredskabsplanlægning


En struktureret profil med blik for både drift og udvikling
Du kommer med god erfaring fra en tilsvarende rolle inden for datacenterdrift, kritisk infrastruktur eller større IT-miljøer. Du motiveres af at skabe struktur og overblik i komplekse tekniske miljøer og trives med at sikre stabil drift, høj kvalitet og en velfungerende infrastruktur.

Du tager naturligt ejerskab, følger op og omsætter beslutninger til handling. Samtidig formår du at samarbejde på tværs af organisationen og skabe stærke relationer til både kolleger og eksterne samarbejdspartnere. Du arbejder systematisk, bevarer roen under pres og har fokus på at levere løsninger, der understøtter forretningens behov.


Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • har erfaring med datacenterdrift eller kritisk infrastruktur
  • har teknisk forståelse for server-, storage- og netværksmiljøer
  • har kendskab til strømforsyning, køling og fysisk infrastruktur
  • kan arbejde struktureret med kapacitet, dokumentation og kvalitetsstyring
  • kommunikerer klart og samarbejder effektivt med både kolleger og leverandører
  • kan begå dig professionelt på både dansk og engelsk

Rollen indebærer lejlighedsvise besøg på vores datacenterlokationer i Danmark, og derfor forventer vi, at du har kørekort. Ved behov for transport mellem lokationerne stiller Unit IT en fælles gulpladet firmabil til rådighed.


Er du interesseret?

Hvis dette lyder som det helt rette job for dig, så søg jobbet snarest muligt.

Vi evaluerer ansøgninger løbende og afslutter rekrutteringsprocessen, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director of Infrastructure Innovation, Steen Jørgensen, på +45 24 45 80 88.

Vi ser frem til at høre fra dig!