Skip to main content

Fra studie til cybersikkerhed i praksis – bliv studentermedhjælper i Unit IT’s Cyber Defence Center

Unit-IT

Job Details

Start Date

Immediately

Position Type

IT

Location

Denmark

Job Description

Fra studie til cybersikkerhed i praksis – bliv studentermedhjælper i Unit IT’s Cyber Defence Center

Lokation: Middelfart, Ballerup eller Aarhus
Arbejdstid: Ca. 10 timer pr. uge

Interesserer du dig for cybersikkerhed, og vil du prøve din viden af uden for undervisningslokalet? Som studentermedhjælper i Unit IT’s Cyber Defence Center (CDC) får du praktisk erfaring med at undersøge sikkerhedsalarmer og håndtere sikkerhedshændelser – og et indblik i, hvordan cybersikkerhed fungerer i praksis.

Du bliver en del af den daglige sikkerhedsovervågning og bidrager til at undersøge alarmer, opdage mulige trusler og følge op på sikkerhedshændelser. Her får du mulighed for at bruge din faglige nysgerrighed på konkrete opgaver ved siden af studiet.

Det kommer du til at arbejde med:

  • Holde øje med sikkerhedsalarmer og undersøge, hvad der ligger bag dem
  • Foretage en indledende vurdering af sikkerhedshændelser, prioritere dem og sende dem videre til relevante specialister
  • Dokumentere dine analyser og de hændelser, du arbejder med
  • Følge op på kendte alarmer og procedurer
  • Holde dokumentation og playbooks opdateret - det er vejledningerne til, hvordan sikkerhedshændelser håndteres
  • Indsamle data og løse lettere analyseopgaver
  • Hjælpe med øvrige opgaver i Cyber Defence Centeret


Hvem er du?

Du er i gang med en videregående uddannelse, fx inden for IT, datalogi, software eller cybersikkerhed, og har lyst til at arbejde med IT-sikkerhed i praksis. Måske har du udforsket området gennem undervisning, studieprojekter eller egne projekter. Du er nysgerrig på, hvordan systemer og netværk fungerer, går struktureret til opgaverne og kan lide at undersøge detaljerne. Du har også lyst til at samarbejde, stille spørgsmål og dele det, du finder frem til.

Du får mere end teori med dig: praktisk erfaring med sikkerhedsovervågning, kendskab til moderne cybersikkerhedsværktøjer og indsigt i, hvordan sikkerhedshændelser håndteres – også kaldet incident response. Det giver dig konkrete erfaringer at bygge videre på i dit studie og din videre karriere inden for cybersikkerhed.


Skal dit næste skridt være hos os?

Har du lyst til at omsætte din interesse for cybersikkerhed til praktisk erfaring? Så send os dit CV og et par ord om, hvad du studerer, og hvorfor du gerne vil være en del af vores Cyber Defence Center. Fortæl også gerne om et studieprojekt eller en faglig interesse, du har fordybet dig i – vi vil gerne høre, hvad der driver din nysgerrighed.

Vi glæder os til at høre fra dig og til at lære dig og din interesse for cybersikkerhed bedre at kende.

Husk, at ovenstående beskrivelse af stillingen er de ideelle krav til en kandidat, men vi lægger stor vægt på inklusion og mangfoldighed, og derfor opfordrer vi dig til at ansøge, selvom du ikke opfylder alle kravene. Vi inviterer alle kvalificerede ansøgere til at ansøge uanset alder, køn, religion, seksuel orientering, handicap, oprindelsesland eller etnicitet.

Vi gennemgår ansøgninger og CV'er løbende og forbeholder os retten til at fjerne annoncen, når vi har fundet den rette kandidat.

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at ringe eller skrive til Chief Delivery Officer Jan Kreuz på +45 60373924


Om Unit IT 
Hos Unit IT bliver du en del af en familieejet virksomhed med en stærk kultur og et fællesskab, hvor vi deler viden, støtter hinanden og skaber værdi sammen. Vores kerneværdier – WE DARE, WE CARE, WE ARE UNITED – er nøglepunkter i alt, hvad vi gør. 

Unit IT har i dag seks danske lokationer med hovedkontor i Middelfart samt kontor i Prag, Tjekkiet. Unit IT leverer en bred vifte af avancerede ydelser inden for infrastruktur og private og public cloud-løsninger samt specialistviden inden for områderne Cloud, Business Intelligence, Data Platform og Cyber Security. Unit IT er en del af den danske, familieejede koncern United Shipping & Trading Company (USTC). USTCs portefølje indeholder bl.a. aktiviteter inden for olie & energi, shipping, dør-til-dør-logistik, risk management, bilaktiviteter, IT og bæredygtig energi - og er repræsenteret i 38 lande med flere end 4.500 ansatte.