Kok til Toldbodvinhus
Selfinvest
Job Details
Start Date
Immediately
Position Type
Facility
Location
Denmark

Job Description
Vores nyåbnede restaurant Toldbodvinhus har budt sine første gæster velkommen, og i takt med restaurantens fortsatte udvikling og flotte start søger vi nu endnu en dygtig kok. Brænder du for at skabe en restaurantoplevelse, hvor et højt fagligt niveau går hånd i hånd med nærvær og kvalitet? Så er det netop dig vi søger.
Om jobbet
Som kok på Toldbodvinhus indgår du i en fuldtidsstilling og bliver en del af køkkenet under køkkenchef Anton Frandsen, hvor du i et team af dygtige kokke, er med til at løfte en hverdag med god smag og godt håndværk i højsædet. Køkkenet bygger på sæsonens råvarer, høj faglighed og respekt for et historisk håndværk.
Vi værdsætter en god og respektfuld tone i køkkenet og et fællesskab, hvor alle bidrager til at skabe en inspirerende og professionel arbejdsplads.
Dine primære ansvarsområder:
- Tilberedning af kolde og varme retter med fokus på sæson, smag og kvalitet
- Bidrage til løbende udvikling af retter
- Varemodtagelse, råvarehåndtering og egenkontrol
- Sikre orden, hygiejne og et ryddeligt produktionsområde
- Mulighed for at sætte dit præg - både kulinarisk og i hverdagen
- Samarbejde tæt med hele teamet om en helhedsorienteret gæsteoplevelse
Din profil
Du trives i et kvalitetsdrevet køkken og et miljø med struktur, samarbejde og høje ambitioner på tværs af afdelinger.
Vi lægger vægt på, at du:
- Er ansvarsbevidst, stabil og tager ejerskab
- Bidrager til et positivt fællesskab og den gode tone
- Er detaljeorienteret og leverer høj kvalitet hver dag
- Er imødekommende, nysgerrig og tager initiativ i køkkenet
- Har erfaring fra lignende stilling, med et svendebrev fra gastronomuddannelsen eller anden fagrelevant uddannelse
Hos os får du plads til at udvikle dig, sparre tæt med dygtige kolleger og være med til at forme et spisested, som gæster vil besøge igen og igen.
Om Toldbodvinhus
Toldbodvinhus er genopstået efter en gennemgribende renovering, der har ført bygningen tilbage til sit oprindelige udtryk udadtil og samtidig skabt en moderne, totalrenoveret restaurant indendørs.
Her bliver du en del af en arbejdsplads, hvor byens historie, lokale forventninger og gastronomiske ambitioner mødes. Kvalitet er i højsædet: Vi prioriterer god mad, solidt håndværk og en professionel atmosfære.
Hvis du vil vide mere om jobbet, så kontakt Restaurant Manager, Martin Beck Rask på telefon 28 45 39 71.
Vi behandler ansøgninger og indkalder kandidater til samtale løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag via ansøgningsformularen.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Toldbodvinhus drives af Selfinvests eget Hospitality-team, som i forvejen driver flere af USTC’s lokationer i Middelfart. Det betyder, at vi forankrer driften i koncernen og sikrer den kvalitet, der skal gennemsyre stedet.
Læs mere om Selfinvest på https://selfinvest.dk/