Procesoperator til betjening af opsækningsanlæg
SDK Denmark
Job Details
Start Date
Immediately
Position Type
Terminal
Location
Denmark

Job Description
Terminalarbejder / procesoperatør til betjening af opsækningsanlæg
SDK Shipping er i en positiv udvikling, hvilket gør, at vi har behov for flere, dygtige medarbejdere.
Vi søger aktuelt to nye kolleger til betjening af vores opsækningsanlæg på terminalen i Fredericia.
Arbejdet består i at betjene 2 opsækningsanlæg som opsække træpiller i poser.
Anlæggene kører i toholdsskift samt weekend, men der er i perioder behov for at arbejde i døgndrift, så det er vigtigt, at du er fleksibel, og at du er indstillet på at arbejde på skiftende arbejdstider både dag, aften, nat og weekend.
Har du lyst til at arbejde med havnedrift, og er du interesseret i en fleksibel hverdag? Så er det dig, vi søger med opstart hurtigst muligt.
Du skal have interesse for at arbejde indenfor transport- og logistikbranchen, og have lyst til en varieret og fleksibel hverdag med opgaver af forskellig praktisk karakter, ligesom du skal være serviceminded og have flair for både samarbejde og individuel indsats.
Dine kompetencer
Det er et krav, at du har både truckcertifikat og kørekort B. Derudover vil det være en stor fordel, at du har erfaring indenfor lignende processer, men det er ikke et krav, da vi vil sørge for en grundig oplæring. Vi forventer, at du formår at formulere dig mundtligt på både dansk og engelsk.
Derudover forventer vi, at du er proaktiv i din tilgang til arbejdsopgaverne samt er ansvarsbevidst og imødekommende overfor kolleger, kunder og chauffører.
Det vi kan tilbyde dig
Vi tilbyder en stilling med høj grad af fleksibilitet og med gode kollegaer og en god holdånd. Du vil opleve en høj grad af selvstændighed og egen indflydelse i jobbet.
Arbejdspladsens adresse er SDK Shipping A/S, Oceankajen 12, 7000 Fredericia.
Ansøgning og kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Michael Munk Jørgensen på tlf. 2829 7807.
Kan du se dig selv i ovenstående job, og har du mod på nye og spændende udfordringer, så glæder vi os til at modtage din ansøgning og dit CV. Brug funktionen "Søg stillingen"
Vi søger folk til snarlig ansættelse og vil derfor foretage samtaler løbende.