Senior Consultant – Dynamics 365, Power Platform, Azure & AI
Unit-IT
Job Details
Start Date
Immediately
Position Type
IT
Location
Denmark

Job Description
Vi leder efter en Senior Consultant, der brænder for at skabe stærke, værdiskabende løsninger på tværs af Dynamics 365, Power Platform, Azure og AI – og som både kan rådgive, designe og implementere.
Vi tilbyder jobbet til dig, der ønsker at kombinere forretning, teknologi og hands-on leverancer
Du bliver en del af vores konsulentenhed, hvor vi arbejder med moderne Microsoft-teknologier og hjælper vores kunder med at realisere deres digitale ambitioner. Her får du en central rolle i at binde forretning og teknologi sammen og skabe løsninger, der gør en reel forskel.
Du refererer til ledelsen i din enhed og får en rolle, hvor du både er faglig drivkraft og tæt sparringspartner for kunder og kolleger. Du arbejder på tværs af teams og bliver en vigtig del af udviklingen af vores samlede forretning inden for Microsoft-platforme.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med kunderne og får stor indflydelse på, hvordan deres løsninger designes, implementeres og udvikles over tid. Vi tror på løsninger, der skaber værdi i praksis – ikke kun i teorien.
Rollen – hvad du kommer til at arbejde med
Som Senior Consultant bliver du en central rådgiver og løsningsarkitekt på komplekse projekter, hvor du arbejder i krydsfeltet mellem forretning og teknologi.
Du får ansvar for at designe og implementere løsninger på tværs af Dynamics 365 (Sales, Customer Service, Field Service og Project Operations) samt Power Platform (Power Apps, Power Automate og Dataverse). Samtidig vil du arbejde med integration og automatisering via Azure-teknologier som Logic Apps og Data Factory, hvor du sikrer sammenhængende og skalerbare løsninger.
Derudover vil du være med til at udvikle moderne løsninger med brug af AI – fx Azure AI, Copilot og relaterede services – og bidrage til at bringe nye teknologiske muligheder i spil hos kunderne.
Du vil også arbejde med etablering af CI/CD pipelines og governance via DevOps, og du får en vigtig rolle i at rådgive kunder om arkitektur, best practices og teknologiske roadmaps. Samtidig forventes det, at du tager ejerskab på tekniske beslutninger og er med til at sikre robuste og fremtidssikrede løsninger.
Din profil
Du er en erfaren konsulent med stærk teknisk forståelse og evnen til at omsætte forretningsbehov til konkrete løsninger. Du trives i dialogen med kunder og arbejder naturligt i spændingsfeltet mellem rådgivning og hands-on udvikling.
Chancerne er gode, hvis du har erfaring med flere af følgende:
- Dynamics 365 (fx Sales, Customer Service, Field Service eller Project Operations)
- Power Platform og Dataverse
- Azure integrationer (Logic Apps, Data Factory, API’er)
- DevOps og automatiserede deployments
- AI, Copilot eller Azure AI-services
Du arbejder struktureret og selvkørende, men er samtidig en stærk teamplayer, der bidrager til fælles løsninger. Du evner at drive tekniske beslutninger og skabe overblik i komplekse projekter, samtidig med at du formidler løsninger klart og forståeligt til både tekniske og ikke-tekniske stakeholders.
Hvad vi tilbyder
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med høj specialisering og fokus på videndeling. Her får du mulighed for at arbejde med de nyeste Microsoft-teknologier og være med til at sætte retningen for, hvordan de anvendes i praksis.
Vi tilbyder spændende projekter med fokus på digital transformation, hvor du får reel indflydelse på arkitektur og teknologivalg. Samtidig har vi fokus på fleksibilitet og din faglige udvikling, så du løbende kan styrke dine kompetencer og udvikle dig i rollen.
Kom med på holdet
Vi er på udkig efter at besætte stillingen hurtigst muligt, så hvis du kan se dig selv trives med ovennævnte opgaver, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest.
Vi gennemgår ansøgninger og CV'er løbende. Ved spørgsmål, kontakt Unit Director, Data Kristian Brendstrup på +45 60 37 67 49.
Om Unit IT
Hos Unit IT bliver du en del af en familieejet virksomhed med en stærk kultur og et fællesskab, hvor vi deler viden, støtter hinanden og skaber værdi sammen. Vores kerneværdier – WE DARE, WE CARE, WE ARE UNITED – er nøglepunkter i alt, hvad vi gør.
Unit IT har i dag seks danske lokationer med hovedkontor i Middelfart samt kontor i Prag, Tjekkiet. Unit IT leverer en bred vifte af avancerede ydelser inden for infrastruktur og private og public cloud-løsninger samt specialistviden inden for områderne Cloud, Business Intelligence, Data Platform og Cyber Security. Unit IT er en del af den danske, familieejede koncern United Shipping & Trading Company (USTC). USTCs portefølje indeholder bl.a. aktiviteter inden for olie & energi, shipping, dør-til-dør-logistik, risk management, bilaktiviteter, IT og bæredygtig energi - og er repræsenteret i 38 lande med flere end 4.500 ansatte.