Skip to main content

Senior Netværkskonsulent – med fokus på automation og platforme

Unit-IT

Job Details

Start Date

Immediately

Position Type

IT

Location

Denmark

Job Description

Senior Netværkskonsulent – med fokus på automation og platforme

Vi søger en Senior Netværkskonsulent, der er motiveret for at arbejde med moderne netværksplatforme, og som både kan designe, udvikle og optimere skalerbare løsninger med fokus på automation.

Vi tilbyder jobbet til dig, der ønsker at kombinere infrastruktur, platformstænkning og praktisk udvikling.

Du bliver en del af vores Connectivity-team med base i Middelfart eller Ballerup, hvor vi arbejder med drift og videreudvikling af datacenter-netværk og Network-as-a-Service-løsninger. Her hjælper vi kunder med at etablere stabile og skalerbare netværksfundamenter, hvor automation er en central del af værdien.

Du refererer til ledelsen i din enhed og får en rolle, hvor du både er faglig drivkraft og tæt sparringspartner for kolleger og samarbejdspartnere. Du arbejder på tværs af teams, herunder arkitekter, service delivery, projekter og presales, og bliver en vigtig del af udviklingen af vores samlede netværks- og platformsområde.

Du kommer til at arbejde i et internationalt setup med kolleger i både Danmark og Tjekkiet og får stor indflydelse på, hvordan vores netværks- og automationsplatforme udvikles og skaleres.

Hvad du kommer til at arbejde med

Som Senior Netværkskonsulent får du en central rolle i drift, udvikling og optimering af moderne netværksplatforme. Du arbejder i krydsfeltet mellem klassisk netværksinfrastruktur og automation, hvor du er med til at sikre stabile, skalerbare og standardiserede løsninger.

Du får ansvar for drift og videreudvikling af større datacenter- og kundemiljøer samt udvikling og vedligeholdelse af vores automationsplatform. Du arbejder med scripting og tooling, her primært i Python og Shell, og bidrager til integration mellem netværksplatforme, værktøjer og ITSM-systemer.

Derudover vil du arbejde med standardisering og skalering af vores Network-as-a-Service-services og sikre, at der er sammenhæng mellem design, drift og leverance.

Du bliver en vigtig del af at forbedre dokumentation, struktur og best practices mhp. dokumentation-as-code og bidrager til at løfte vores samlede platformstilgang til netværk.


Din profil

Du er en erfaren netværksspecialist med en god teknisk forståelse og en interesse for automation og optimering. Du trives i spændingsfeltet mellem drift og udvikling og arbejder struktureret med fokus på kvalitet og stabilitet.

Chancerne er gode, hvis du har erfaring med flere af følgende:

  • Drift af komplekse netværksmiljøer, gerne fra MSP eller større enterprise setups
  •  Switching, routing og firewall i datacenter-miljøer
  • Multi-tenant infrastrukturer
  • Python og/eller shell scripting
  • Automationsplatforme og systemintegration

Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med teknologier som Fortinet, Juniper eller Cisco/Meraki samt værktøjer som Git, Linux, NetBox eller ServiceNow.

Certificeringer inden for netværk er et plus, ligesom erfaring med cloud netværk og bredere infrastrukturforståelse (compute, hypervisor, backup).

Du er struktureret i din tilgang og formår at planlægge dine opgaver selv, mens du også understøtter samarbejdet om fælles løsninger. Du evner at skabe overblik i komplekse setups og formidle tekniske problemstillinger klart.


Hvad vi tilbyder

Du bliver en del af et solidt fagligt miljø med høj specialisering og fokus på samarbejde på tværs af lande og teams.

Vi tilbyder en central rolle i udviklingen af vores netværks- og automationsplatforme, hvor du får mulighed for at arbejde med både drift, udvikling og standardisering. Du får mulighed for at bidrage til vores platformstilgang og være med til at udvikle, hvordan netværk leveres som en skalerbar service.

Samtidig tilbyder vi en alsidig hverdag med stort selvstændigt råderum, fleksibilitet og mulighed for faglig udvikling.


Kom med på holdet

Vi er på udkig efter at besætte stillingen hurtigst muligt, så hvis du kan se dig selv trives med ovennævnte opgaver, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest.

Vi gennemgår ansøgninger og CV’er løbende. Ved spørgsmål, kontakt Platform Manager Søren Vastrup på +45 28 45 14 57. Grundet sommerferie, vil du opleve længere responstid på din ansøgning.


Om Unit IT

Hos Unit IT bliver du en del af en familieejet virksomhed med en stærk kultur og et fællesskab, hvor vi deler viden, støtter hinanden og skaber værdi sammen. Vores kerneværdier – WE DARE, WE CARE, WE ARE UNITED – er nøglepunkter i alt, hvad vi gør.

Unit IT har i dag seks danske lokationer med hovedkontor i Middelfart samt kontor i Prag, Tjekkiet. Unit IT leverer en bred vifte af avancerede ydelser inden for infrastruktur og private og public cloud-løsninger samt specialistviden inden for områderne Cloud, Business Intelligence, Data Platform og Cyber Security. Unit IT er en del af den danske, familieejede koncern United Shipping & Trading Company (USTC). USTCs portefølje indeholder bl.a. aktiviteter inden for olie & energi, shipping, dør-til-dør-logistik, risk management, bilaktiviteter, IT og bæredygtig energi - og er repræsenteret i 38 lande med flere end 4.500 ansatte.