Shippingelev 2026 til Esbjerg!
SDK Denmark
Job Details
Start Date
August 31, 2026
Position Type
Trainee
Location
Denmark

Job Description
SDK har styr på verden – skal du være med?
Hos SDK er vi en del af det blå Danmark, og hele verden er vores legeplads. Så har du mod på at få udvidet din horisont og tage en uddannelse med gode karrieremuligheder, så er det nu, du skal slå til! Vi søger nemlig en elev med opstart 1. september til vores afdeling i Esbjerg.
Hos SDK får du en hverdag, hvor ikke to dage er ens. Du vil agere som skibets repræsentant i den havn, hvor skibet anløber, og fungere som bindeled mellem skib og havn.
Vi klæder dig grundigt på til at håndtere opgaver som kundekontakt, klarering, stevedoring, told og logistik. Stillingen indebærer tæt samarbejde med kunder, skibe, rederier og myndigheder i et internationalt miljø, og du får en solid oplæring, der giver dig et stærkt fundament for din fremtid i branchen.
Hos SDK tilbyder vi dig et skræddersyet elevforløb, hvor vi giver dig kompetencerne til at håndtere det ansvar og de udfordringer, som du vil møde i takt med, at du vokser i jobbet. Du får tildelt en mentor, der støtter dig i hverdagen, samt en uddannelsesansvarlig, som sikrer kvaliteten i din uddannelse.
Bevæg verden – sammen!
Shippinguddannelsen tager 2 år, og i løbet af uddannelsen vil der være 7 ugers skoleophold på Rybners i Esbjerg. På skolen lærer du teorien, og vi sørger for at folde den ud i praksis.
Du tager en uddannelse, hvor du bliver en del af vores interne uddannelsesforløb, og du inviteres til forskellige seminarer og teambuilding på tværs af afdelingerne, hvilket skaber et godt sammenhold mellem eleverne.
”Man får et stort ansvar lige fra starten, og derfor lærer man utrolig meget på meget kort tid. Der er virkelig gode kollegaer, som gør det sjovt at gå på arbejde, og man føler sig hurtigt som en del af et stærkt team” fortæller Anders, elev hos SDK Fredericia
Dine nye kollegaer er vant til at have elever som en del af deres team. De er i øvrigt branchens bedste og dygtigste kollegaer, som er klar til at lære fra sig. Derudover tilbyder vi løn efter gældende overenskomst.
Har du kvalifikationerne?
Du har bestået, eller forventer at bestå, HHX eller EUX, alternativt STX, HTX eller HF i kombination med EUD-s (retning kontor).
Som elev hos os er det vigtigt at du:
- Kan arbejde selvstændigt og prioritere din tid samtidig med, at du er en del af et team
- Taler og skriver dansk og engelsk problemfrit
- Er ambitiøs, udadvendt og fleksibel
- Trives i et miljø med mange bolde i luften, samtidig med at service og kvalitet præger hverdagen
- Er indstillet på til tider lange arbejdsdage, da vi bl.a. tilpasser os anløbene på havnene
- Er indstillet på at indgå i vagtordningen på lige fod med de andre i teamet. Der ydes særskilt betaling for deltagelse i vagtordning
- Gerne kommer med erhvervserfaring – vi ansætter nemlig også voksenelever, men det er ikke et krav
Bliv en del af det blå Danmark – bliv vores nye shippingelev!
Bliv en del af SDK ved at uploade din ansøgning, CV og eksamensbeviser hurtigst muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Teamlead Mads Thorsen på telefon 4172 9925