Skibsagent til havneoperationer på Fyn
SDK Denmark
Job Details
Start Date
Immediately
Position Type
Shipping
Location
Denmark

Job Description
Vil du være en del af Danmarks største og måske mest interessante skibsagentur? Og trives du i en travl og alsidig hverdag i det maritime miljø med en sund fordeling af administrativt og kommunikativt arbejde? Så læs endelig med her!
Vi søger en ambitiøs Shipping Operator til at fuldende vores team på Fyn. Vi har kontorer i Nyborg og på Lindø/Munkebo. Du vil i en spændende hverdag agere vores kunders forlængede arm og assistere med opgaver som:
- Koordinering/planlægning af skibsanløb herunder laste- & losseoperationer
- Formidling af informationer mellem de parter som er involverede i den gældende transport, samt relevante myndigheder
- Ombordstigning og assistance til besætning med koordinering og udførelse af administrative opgaver herunder ydelse af logistisk støtte til skib og rederi ifm. besætningsskifte, leveringer
- Håndtering af ad hoc-opgaver
- Projektledelse ved anløb
- Deltagelse i vagtordning
Fokus på din udvikling
Hos SDK Shipping har vi et uhøjtideligt miljø med højt til loftet. Vi stræber efter at være en god arbejdsplads, som fokuserer på udvikling og trivsel. Du vil derfor få en dagligdag præget af sparring og samarbejde med rutinerede kolleger og ledere. Du får:
- En ansættelse i en uformel virksomhedskultur, som vi er stolte af - og værner om
- Ansvar og udfordringer
- Et stærkt fællesskab, hvor samarbejde og holdånd er i fokus
- En spændende hverdag med forskellige opgaver som specificeret ovenfor
- Ansættelse på fuld tid
Din profil og kvalifikationer
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling, men det er ikke altafgørende. En baggrund fra shipping, logistik eller det maritime ville være at foretrække, men andre tilsvarende uddannelser kan også danne grundlag for en ansættelse. Du skal være en teamplayer. Du har et kommercielt mindset og gode kommunikative evner samt en vilje til at få tingene til at lykkes. Du kan udvise initiativ i uvante situationer og finde løsninger på nye problemstillinger. Det vil derudover foretrækkes, hvis du besidder følgende kvalifikationer:
- Gerne erfaring indenfor koordinering af havneanløb og operationer
- Flydende i dansk og engelsk
- Flair for læring af nye IT-systemer
Vi håber på at høre fra dig
Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte Business Manager, Niels Vester på telefon 2169 3292
Ansøgningsfrist 24. september 2025