Skip to main content

Unit Director, Data&AI

Unit-IT

Job Details

Start Date

Immediately

Position Type

IT

Location

Denmark

Job Description

Unit Director, Data&AI

Vi leder efter en Unit Director til vores Data&AI-forretning – en leder der får mennesker, leverancer og forretning til at spille sammen. Du tager ejerskab for vores forretning og sikrer vores løbende udvikling, til stor værdi for både vores kunder og hele teamet. Det gør du med nærvær, tydelig retning og høj leverancekvalitet.

 

Vi tilbyder jobbet til dig der elsker data og forretning

Som Unit Director bliver du både leder, kulturbærer og forretningsdriver. Data&AI er en del af vores konsulentenhed Solutions, hvor du sammen med den øvrige ledergruppe vil være med til at drive Solutions og sætte en retning i den samlede strategi for Unit IT.

Du kommer til at arbejde i et dynamisk og engageret miljø, hvor du har en central rolle og stor daglig kontakt og berøringsflade til både vores kunder og dine kollegaer på tværs af hele Unit IT.

Som Unit Director vil du få ansvaret for den samlede forretning – både for ledelse og udvikling af afdelingen, budget og økonomi, men også for vores projekter, kunder og strategiske retning. Rollen kombinerer strategi og hands-on ledelse, fra forretnings- og personaleledelse til kundedialoger og presales til involvering i udvikling af vores ydelser.

 


Data&AI – lidt om os…

Data&AI er en del af vores konsulentenhed Solutions – en enhed der dækker over tre units, Security, Cloud og Data&AI.

Vi sætter en ære i det gode samarbejde på tværs af lokationer og kompetencer – vi er én virksomhed selvom vi sidder forskellige steder i landet og har forskellige kompetenceområder. Vores kultur hviler på at vores værdier – We Care - We Dare – We are United!

Afdelingen består af ca. 15 medarbejdere fordelt på to teams, der arbejder med dataplatform, AI, SQL, Business Intelligence og andre nærliggende områder. Vi er fordelt på lokationer i Aarhus, Kolding, Middelfart, Odense og Ballerup – og da størstedelen af vores Data&AI team sidder i Aarhus, vil du have størstedelen af din daglige gang på vores Aarhus lokation.

 


Din profil

Du er en leder, der både kan motivere mennesker, skabe struktur og sikre, at forretningen udvikler sig. Du har evnen til at inspirere andre, besidder et kommercielt fokus og ønsker at arbejde tæt sammen med både kunder og dit team. Du kommer med erfaring fra konsulentbranchen og du har en solid forståelse for dataplatforme, BI og Microsofts dataøkosystem.

 

Chancerne er gode hvis du har nedenstående kompetencer:

  • Har erfaring med personaleledelse og motiverende, tydelig kommunikation.
  • Forstår konsulentforretning og trives i kundevendte dialoger.
  • Har solid erfaring inden for data - BI, dataplatforme og Microsoft‑teknologier.
  • Er resultatorienteret, struktureret og god til at eksekvere.
  • Har drive, engagement og lyst til at skabe synlighed og udvikling.
  • Kan engelsk og dansk på et professionelt niveau

Så tilbyder vi til gengæld en
attraktiv pakke, der anerkender dine færdigheder og værdi, og matcher din erfaring samt tendenserne på IT-arbejdsmarkedet.

 


Er stillingen interessant?

Vi søger at besætte stillingen hurtigst muligt, men venter gerne på den rigtige kandidat. Hvis du synes stillingen lyder interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt.

Ovenstående kvalifikationer er de ideelle krav til en kandidat, men vi tror helhjertet på inklusion og mangfoldighed. Derfor opfordrer vi dig til at ansøge, selvom du ikke opfylder alle kravene.

Vi gennemgår ansøgninger og CV’er løbende og forbeholder os retten til at fjerne annoncen, når vi finder den rette kandidat. Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

 


Om Unit IT

Unit IT leverer en bred vifte af avancerede ydelser inden for infrastruktur og private og public cloud‑løsninger samt specialistviden inden for områderne Cloud, Business Intelligence, Data Platform og Cyber Security.

Unit IT har i dag seks danske lokationer med hovedkontor i Middelfart samt kontor i Prag, Tjekkiet.

Unit IT er en del af den danske, familieejede koncern United Shipping & Trading Company (USTC). USTCs portefølje indeholder bl.a. aktiviteter inden for olie & energi, shipping, dør‑til‑dør‑logistik, risk management, bilaktiviteter, IT og bæredygtig energi – og er repræsenteret i 38 lande med flere end 4.500 ansatte.