USTC klager over Ekstra Bladets dækning til Pressenævnet

Baggrund

Siden januar 2024 har USTC – og i særdeleshed grundlægger Torben Østergaard-Nielsen – været genstand for massiv kritik fra Ekstra Bladet i forbindelse med Nordic Waste-sagen. Vi har mødt mange forskellige reaktioner på USTC og Nordic Waste, men vi har tålmodigt fastholdt, at vi afventer myndighedernes vurdering.

Som aktør i dansk erhvervsliv anerkender vi fuldt ud, at kritisk journalistik er og skal være en naturlig og vigtig del af mediebilledet. Siden Nordic Wastes konkurs har vi oplevet et massivt mediepres, men har bevaret en respektfuld dialog med pressen, hvor vi har kommenteret og korrigeret faktuelle fejl, når det var aktuelt.

Ekstra Bladets dækning hen over sommeren har imidlertid taget en drejning, vi ikke kan sidde overhørig. Efter vores opfattelse har Ekstra Bladet anvendt en problematisk journalistisk metode, hvor fokus er flyttet væk fra den faglige substans og over på en personlig vinkling. Her genoplives ikke-historier og afsluttede sager ved at pakke dem ind i personlige angreb – en metode, vi senest har set i kabelskadesagen, og som vi mener strider mod god presseskik. Derfor har vi i dag klaget over Ekstra Bladet til Pressenævnet.

Klagens fire hovedpunkter

1. Uafhængige sager brugt til personlig hetz

Omtalen af Torben Østergaard-Nielsen er i vid udstrækning sket i forbindelse med sager, som ikke har forbindelse til Nordic Waste A/S, og som ikke har nogen indbyrdes forbindelse. Ej heller har de nogen direkte forbindelse til Torben Østergaard-Nielsen andet end i kraft af hans bestyrelsesposter eller indirekte medejerskab af selskaberne. Det krænkende sprogbrug er anvendt kontinuerligt på tværs af dækningen af forskelligartede sager og på en sådan måde, at det ikke kan rummes inden for et eventuelt hensyn til den offentlige interesse. Det har i den forbindelse betydning, at der er tale om markant og grov sprogbrug, der ikke bruges af andre medier end Ekstra Bladet.

Tre eksempler på omtalte sager:

• Kabelskadesagen (Bornholm, 2022) – omtalt som personlig skandale trods manglende involvering
  Ekstra Bladets artikler om sagen om kabelskaden ved Bornholm i 2022 omhandler i bund og grund Sø- og Handelsrettens dom over Uni-Tankers og Samus Swan. Dommen gav Uni-Tankers medhold i, at selskabet kun skal betale det beløb, som iflg. begrænselsesretten udgør 27 mio DKK. Torben Østergaard-Nielsen er ikke en del af Uni-Tankers’ direktion, og han har derved ikke været involveret i kabelskaden eller håndteringen. Alligevel har Ekstra Bladet valgt at rette dets omtale af sagen på Torben Østergaard-Nielsens person, hvor de har omtalt ham på en krænkende måde, som er i strid med de presseetiske regler og god presseskik.
• Fayard A/S – kritik af lovlig skibsservice i tråd med EU’s energipolitik
  Torben Østergaard-Nielsen er alment bestyrelsesmedlem af skibsværftet Fayard A/S, som driver et reparationsværft ved Lindø på Fyn. Han har derfor ingen ejerinteresser eller bestemmende indflydelse på selskabet. Fayard servicerer blandet andet skibe, som sejler naturgas fra et naturgasfelt i Rusland, Yamal LNG, til Frankrig, Belgien og Holland. Ekstra Bladet har i høj grad kritiseret Fayards aktiviteter, selvom de er fuldt lovlige og i overensstemmelse med EU’s energipolitik.
• Jensens Bøfhus – årsregnskab brugt som anledning til at genoplive krænkende omtale fra Nordic Waste-sagen
  Den seneste sag har været Ekstra Bladets dækning af Jensens Bøfhus’ årsregnskab, som de har brugt som løftestang til bringe ringeagtsytringer om Torben Østergaard-Nielsen, og komme med udsagn som relaterer sig til Nordic Waste-sagen, som intet har med Jensens Bøfhus at gøre. Ekstra Bladet omtaler Torben Østergaard-Nielsen som ”møgmilliardæren” og ”Danmarks mest forhadte milliardær”. Dertil kommer flere andre udsagn, som er i strid med de presseetiske regler og god presseskik.

2. Forvrængning af fakta

Ekstra Bladet har fejlagtigt hævdet, at Torben Østergaard-Nielsen har ”efterladt en millionregning til danskerne” i kabelskadesagen – på trods af at han ingen rolle havde i sagen, og at Uni-Tankers allerede havde påtaget sig ansvar for det relevante erstatningsbeløb længe før rettens kendelse.

Sø- og Handelsretten fastslog, at Uni-Tankers A/S’ ansvar var ca. 27 mio. kr. Påstanden om en regning på 50 mio. kr. er udokumenteret og bestrides af Uni-Tankers, men læseren efterlades med indtryk af, at vurderingen er fakta. Disse fremstillinger er egnet til at vildlede læseren om både sagens faktiske forhold og Torben Østergaard-Nielsens rolle.

3. Kampagnelignende dækning

Alene i juli 2025 har Ekstra Bladet bragt 11 artikler – heraf fire forsider – om Torben Østergaard-Nielsen på tværs af sager, der ikke hænger sammen.

Dette skal ses i lyset af, at Ekstra Bladet tidligere har anvendt aktivistiske virkemidler. Den 31. januar 2024 placerede mediet eksempelvis en stor bunke gødning (hestepærer) i en trailer foran Torben Østergaard-Nielsens private bopæl under sloganet ”Fjern dit lort, så fjerner vi vores”. Episoden blev filmet og bragt på Ekstra Bladets hjemmeside, hvor videoen stadig er tilgængelig.

4. Egne opfundne øgenavne

Ekstra Bladet anvender kontinuerligt øgenavne til især Torben Østergaard-Nielsen; navne som de fejlagtigt fremstiller som etablerede øgenavne i den brede offentlighed. Fakta er dog, at samtlige tilnavne er opfundet af Ekstra Bladet selv.

Brugen af disse navne er æreskrænkende og nedsættende. Hertil kommer gentagne brug af fotos taget ved en opsøgende konfrontation under en messe i Paris uden Torben Østergaard-Nielsens samtykke samt billeder af hans private bolig, selvom han har adressebeskyttelse og tidligere har modtaget trusler. Disse virkemidler tjener ikke et sagligt oplysningsformål, men bruges til at forstærke et negativt, personligt og vedvarende narrativ.

Hvorfor denne klage?

Vi anerkender fuldt ud pressens ret til at publicere kritiske historier om erhvervslivets aktører. Men Ekstra Bladets sprogbrug, vinkler og kampagnemæssige gentagelser er nu gået ud over, hvad der med rimelighed kan forsvares som kritisk journalistik og har taget karakter af personlig hetz.

Vi mener, at denne form for dækning er i strid med de presseetiske regler om respekt for personlig anseelse, korrekt information og klar adskillelse af fakta og vurderinger.

Kombinationen af nedværdigende sprog, iscenesatte, konfronterende billeder og ukorrekte eller mangelfuldt dokumenterede oplysninger skaber en uberettiget og krænkende fremstilling, som går videre end, hvad der kan begrundes med offentlighedens interesse i kritisk journalistik.

Middelfart, 29. august 2025